Gå til hovedtekst

Justering af Printhoved

Juster printhovedets position, hvis de udskrevne lige streger ikke er justeret korrekt, eller udskriftsresultaterne på anden vis er utilfredsstillende.

Se videoen

Bemærk

  • Hvis blækstanden er lav, udskrives justeringsarket for printhovedet ikke korrekt.

    Udskift den FINE-patron, hvis blækstand er lav.

Du skal forberede: et ark papir i A4- eller Letter-størrelse

  1. Tjek, at printeren er tændt.

  2. Læg et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse i den bagerste bakke.

  3. Tryk på knappen Opsætning (Setup), indtil 4 vises på LCD-skærmen.

  4. Tryk på knappen Sort (Black) eller Farve (Color).

    Justeringsarket for printhovedet udskrives.

    Vigtigt

    • Rør ikke ved blækket på justeringsarket for printhovedet. Hvis arket bliver plettet eller rynket, scannes det muligvis ikke korrekt.

    • Hvis arket til printhovedjustering ikke blev udskrevet korrekt, skal du trykke på knappen Stop og gentage proceduren forfra.

  5. Placer printhovedjusteringsark på pladen.

    Placer arket til printhovedjustering MED UDSKRIFTSSIDEN NEDAD, og placer mærket i arkets øverste venstre hjørne ud for justeringsmærket .

  6. Luk forsigtigt dokumentdækslet, og tryk derefter på knappen Sort (Black) eller knappen Farve (Color).

    Printeren begynder at scanne justeringsarket for printhovedet, og printhovedpositionen justeres automatisk.

    Justeringen af printhovedets position er færdig, når lampen TIL (ON) lyser, efter den har blinket.

    Fjern arket for printhovedjustering fra pladen.

    Vigtigt

    • Åbn ikke dokumentdækslet, og fjern ikke arket til printhovedjustering fra pladen, før justeringen af printhovedpositionen er fuldført.

    • Hvis justeringen af printhovedets position mislykkes, lyser lampen Alarm. Tryk på knappen OK for at slette fejlen, og udfør derefter de nødvendige handlinger.

Bemærk

  • I Windows er det således, at hvis de første udskrifter stadig ikke er tilfredsstillende efter justering af printhovedets position som beskrevet herover, skal printhovedets position justeres manuelt fra computeren.

  • Hvis du vil udskrive og kontrollere de aktuelle værdier for justeringen af printhovedets position, skal du trykke på knappen Opsætning (Setup), indtil 6 vises på LCD-skærmen, og trykke på knappen Sort (Black) eller knappen Farve (Color).